Generelle salgs- og leveringsbetingelser – www.ManneQ.com
1. Indgåelse af aftale
Det forudsættes, at køber ved bestilling har bekendtgjort sig med disse salgs- og leveringsbetingelser. Et af ManneQ.com afgivet tilbud er bindende i 4 uger fra tilbuddets datering medmindre andet er skriftligt aftalt. Mellemsalg forbeholdes. ManneQ.com og køber kan kræve, at tilbuddet underskrives af begge parter. En bestilling gennemført via huskesedlen anses som et tilbud accepteret af køber.
Såfremt der ved store tilbud forinden projektets gennemførelse i forhold til tilbudsdatoen er sket ændringer af moms, told eller eksportafgifter, eller der som følge af regeringsindgreb eller lovgivning her eller i udlandet kommer uforudsete tillæg og omkostninger, har ManneQ.com ret til at indregne disse i tilbudspriserne.
2. Priser og prisgaranti
Priser er angivet ex. moms ab fabrik (uden fragt). Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Priser er angivet uden ekspeditionsgebyr eller andre gebyrer. Sælger yder prisgaranti på alle standardvarer. Prisgarantien træder i kraft, hvis køber finder samme vare til lavere pris indenfor 8 dage af købet. Køber skal kunne dokumentere prisen og at det er samme vare. I bekræftende fald udsteder ManneQ.com straks kreditnota på prisdifferencen.
3. Betaling
Betalingsbetingelser er netto kontant ab fabrik. Kontant betaling ved afhentning. Forudbetaling eller efterkrav ved forsendelse. Ved udlandshandler kun mod forudbetaling.
4. Kredit
Såfremt der gives kredit er betalingsbetingelser netto senest 14 dage efter leveringen. Dette gælder for kredit indenfor den forsikrede kreditramme. Kan køber ikke forsikres, eller er der behov for kredit udover den forsikrede sum, forfalder disse beløb til betaling ved levering. Udebliver betalingen er ManneQ.com berettiget til, efter 14 dage, at beregne sig en rente af det forfaldne beløb, svarende til 1,8 % pr. md. Rente tilskrives hver måned af den forfaldne saldo inklusive tidligere tilskrevne renter.
ManneQ.com kan forlange, at køberen stiller tilfredsstillende sikkerhed for betalingen. Forekommer delleveringer faktureres disse løbende og disse skal betales i takt med leveringen. Hvis en leverance er ukomplet eller behæftet med mindre mangler, berettiger dette ikke køberen til at tilbageholde hele købesummen, mindst 90 % af denne skal i givet fald være betalt senest ved købers ibrugtagning af det leverede. Der ydes kun kredit, såfremt der er indgået en kreditaftale med ManneQ.com. Overholder køber ikke betalingsfristerne bortfalder kreditaftalen straks.
5. Leveringstid og force majeure
Med mindre andet er anført på ordrebekræftelsen, finder levering sted hurtigst muligt. ManneQ.com tilstræber at ordrer indgået inden kl. 12 til Danmark afsendes samme dag.
Normalt er det bestilte fremme 1-2 dage efter ordre. ManneQ.com forbeholder sig ret til at foretage delleverancer. Er leveringstid anført, gælder den med forbehold af force majeure, uheld, mulig forsinkelse af bestilte materialer og forsinkelse af fabrikationen som følge af værkstedsuheld og forsinkelser fra sælgers underleverandører. Foreligger forsinkelse kan såvel køber som ManneQ.com ved anbefalet meddelelse til den anden part frigøre sig for købet/salget, såfremt forsinkelsen overstiger 3 måneder.
Alle forsendelser sker for købers regning og risiko ab lager/fabrik. Ordren anses som leveret, når køber eller købers transportør overtager varerne fra ManneQ.com´s lager. Såfremt en afsendelse udskydes på grund af købers forhold, overgår risikoen til køber fra den dag, det solgte skulle være afsendt. Såfremt ManneQ.com skønner, at der bliver behov for speciel emballering, udfører han denne for købers regning. Når de bestilte varer er overgivet til forsendelse via fragtmand, Post Danmark eller anden transportør anses ordren for leveret. Det er derfor meget vigtigt, at der omgående reklameres overfor fragtmand, Post Danmark eller anden transportør, såfremt varen udebliver eller kommer skadet frem. At en vare kommer transportskadet frem er transportørens ansvar og ManneQ.com hæfter ikke for sådanne skader, ligesom sådanne forhold ikke berettiger køber til at tilbageholde eller undlade betaling.
7. Modtagelse og reklamation
Køber er forpligtet til at modtage varerne på det i ordrebekræftelsen angivne tidspunkt. Køber er forpligtet til at undersøge varen straks efter modtagelsen.
Ved reklamation/retur skal original emballage opbevares/anvendes, såfremt original emballage bortkastes,skrottes bortfalder enhver reklamation.
Reklamationer angående fejl og mangler skal ske skriftligt eller per Email til ManneQ.com inden 5 dage fra levering. Undlader køber at reklamere indenfor denne frist, kan køber ikke senere påberåbe sig evt. mangler. ManneQ.com forpligter sig til snarest muligt at reparere, ombytte eller på anden måde udbedre eventuelle fejl og mangler. Reklamationer angående skader under transport SKAL omgående anmeldes til transportør. Sælger har intet ansvar for driftstab, avancetab eller andre indirekte omkostninger som følge af mangelfuld levering. I øvrigt henvises til reklamationsret i henhold til dansk købelov.
8. Produktions- og produktudviklingsrettigheder
Det tilbudte inventar er udviklet af ManneQ.com og må derfor ikke kopieres jfr. bl.a. dansk markedsføringslovs regler herom. Alt tegningsmateriale, forslag og tilbud er ManneQ.com´s ejendom og må ikke anvendes, kopieres, offentliggøres eller stilles til rådighed for andre uden ManneQ.com´s skriftlige tilladelse.
9. Retur af varer
Returvarer modtages kun efter aftale med ManneQ.com, og i ubeskadiget stand og i ORIGINAL EMBALLAGE/Indpakning.
VIGTIGT.: Er original emballage bortkastet, mistet/skrottet er varen godkendt og der kan derfor IKKE reklameres over mangler, skader, manglende funktion eller andet m.v.
Såfremt orinal emballage/indpakning er bortkastet, skrottet betragtes varen som accepperet og godkendt, den er jo udpakket og man skrotter, bortkaster ikke indpakning på en vare, der ikke godkendes
Returvarer skal mærkes med det af ManneQ.com oplyste RMA nummer. Kopi af relevant faktura/ordrebekræftelse skal vedlægges. Returvarer sendes for købers risiko og omkostning. ManneQ.com forbeholder sig ret til mindst 15 % fradrag i fakturaprisen for returvarer. Specielt fremstillede eller frembragte varer tages ikke retur.
10. Ejendomsforbehold
ManneQ.com forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen og de til varens levering forbundne omkostninger er betalt af køber. Indtil fuld betaling har fundet sted, skal varerne holdes nyværdiforsikret af køber mod brand, tyveri og vandskade.
11. Produktgaranti
Sælger yder 24 mdr. produktgaranti på produktfejl, hvis det godtgøres at disse skyldes fejl i varens konstruktion eller fremstilling. Denne garanti forpligter sælger til snarest muligt at ombytte, reparere eller på anden måde udbedre de fejlramte varer. Ombytning eller udbedringer finder sted hos sælger. Produktgarantien dækker ikke, hvis fejlen henføres til slitage, forkert brug, mangelfuld vedligeholdelse eller fejl og mangler, som kunne konstateres ved modtagelsen.
12. Produktansvar
ManneQ.com er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, for så vidt skaden indtræffer, medens leverancer er i købers besiddelse. ManneQ.com er ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køber, monteres af ham eller på produkter, hvori sådanne indgår. ManneQ.com er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. I den udstrækning, ManneQ.com måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde ManneQ.com skadesløs i samme omfang som ManneQ.com´s ansvar er begrænset efter det foranstående. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatning iht. dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. ManneQ.com og køber er gensidig forpligtet til at lade sig sagsøge ved en domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af skade, som påstås forårsaget ved leverancen.
13. Lovvalg og Værneting
Alle handler er omfattet af ”Den internationale løsørekøbslov” (Lovbekendtgørelse nr. 722 af 24.10.1986).Værneting for tvistigheder vedrørende handelen, er Sø- og Handelsretten i København.
14. Suppleringsgaranti
Sælger forpligter sig til indenfor en rimelig periode, at kunne supplere en leverance. Der tages forbehold for at varen kan være udgået fra underleverandører/leverandøres konkurs og lignende.
Disse betingelser gyldige fra 16. april 2006.
Ændringer i disse salgs- og leveringsbetingelser vil blive annonceret på www.ManneQ.com´s hjemmeside.